Er spottede ørkenrotter roligere?

Hvide markeringer, adfærd og defekter

Der er på tværs af arter en slags fælles bio-genetisk mekanik, som styrer og bestemmer, hvordan pelsfarve og aftegninger fordeler sig på dyret, da mange aftegninger ligner hinanden utroligt meget – f.eks. pied dutch hos ørkenrotter, som minder meget om dutch-aftegningen på kaninerne, trods det er to hvidt forskellige gener de ligger på, når deres gener kortlægges.

Hvid farve er egentligt en “depigmentering” af de enkelte hårstrå og både forskere og opdrættere har opdaget, at depigmentering kan være både godt og skidt.
Delvis depigmentering viser sig at være relateret til høj produktion i kvægdrift og også give et mere behageligt temperament. F.eks. er både Holstein og Hereford racerne hos kvæg anset som to af de mest rolige racer hos kvæg. Hos en studie af tamme ræve, nævnes det også at rævende med hvide aftegn er de mest rolige og de, som er lettest at få helt tamme.

Desværre er udbredt depigmentering også relateret til alvorlige udviklings- og neurologiske problemer. Dette kan observeres i flere arter og er set ved f.eks. katte at de helt hvide har højere forekomst af døvhed. Det er også relateret til øget forekomst af blindhed eller stærkt nedsat syn. Der er også fundet sammenhæng mellem albinogener, spottinggener og nervesystemet hos pattedyr, dog viser det sig heldigvis at disse “link” mellem generne er meget svagere og færre hos ørkenrotterne end hos andre arter.
Ørkenrotten har kun “pseudo”-albinonen, men det er velkendt at deres syn er kraftigt nedsat grundet den manglende pigment i øjet. Heldigvis klarer de sig uden særlig hjælp i fangenskab og der er ikke dokumenteret øget stereotyp adfærd, hyperaktivitet eller øget risiko for f.eks. neurologiske anfald.
Pseudo-albino ørkenrotterne er ikke handikappede af den manglende pigment og kan leve et helt almindeligt smerte- og stressfrit ørkenrotteliv, som enhver anden ørkenrotte i fangenskab.

De “high white” spottede ørkenrotter virker alle til at have en normal adfærd, men har en tendens til at blive mere rolige og omgængelige, hvilket ikke kan anses for et adfærdsproblem i kæledyrsavlen. Fertiliteten lider ikke under spotting-genet, men nogle har en tendens til at have højere væskeindtag end andre varianter.
Som med nogle andre varianter, så ses det at når en ørkenrotte med spotting genet også har dark patch, virker det ikke til at den vokser sig så stor som sine spottede søskende uden dark patch.
Dette er dog ikke dokumenteret fuldt ud, da man endnu ikke ved præcist, hvad dark patch egentligt er.

Men hvorfor påvirker hvide aftegn adfærden?

For at svare på dette, må man tilbage til embryo stadiet. I udviklingen af en embryo udvikles først ryggens forløb – en neural tube, som indeholder den aktive region kaldet den neurale kam.
Denne region er ansvarlig for at levere de melanocytter celler, der migrerer over hele kroppen. Derefter tager de positioner i bunden af hårsækkene. Melanocytter syntetisere melanin, og derefter fodre melanin i den voksende hår.

Under normale forhold vil alle follikler have melanocytter forbundet til sig, så hele pelsen bliver pigmenteret. Men hvis ikke en follikel af en eller anden årsag (som f.eks. spotting genets indflydelse) ikke får melanocytter, så vil håret blive depigmenteret.

Så mutationer, der påvirker melanocyt-fordelingen i den voksende embryo afgøre, hvilke dele af kroppen har melanocytter, og producere pigment, og hvilke dele har ingen melanocytter og producere depigmented hår i stedet.
Kit genmutationer, (et gen ansvarligt for depigmentering) forsinker migrering af melanocytter fra crista neuralis, så at de områder, der er længst fra dyrene dorsal midterlinjen, dvs. dens fødder, bryst og mave, ikke få nogen melanocytter og disse områder producerer depigmenteret hvidt hår.

Men disse crista neuralis-afledte celler migrerer også andre steder i kroppen, herunder:

Det centrale nervesystem:

  • Leptomininges (Dette er membranen omkring hjernen)
  • Substantia nigra (Dette er den del af midterhjenen der regulerer humør, producerer dopamin og også kontrollerer frivillige bevægelser)
  • Locus ceruleus (Dette håndterer respons på stress)
  • Dorsal root ganglia
  • Cranial ganglia

Det indrer ører:

  • Cochlea
  • Stria Vascularis

Øjet:

  • Iris
  • Retina

Fordi melanocytter findes i det centrale nervesystem, som indeholder områder ansvarlig for humør og stressrespons, kan de radikalt ændre på adfærden hos ørkenrotten, når migrationen af melanocytter svækkes.

Så når forskerne valgte de tammeste ræve, som nævnt før, så har man valgt specifikt på en ændring og svækkelse i migrationen af melanocytter i det område af hjernen, der styrer humør og stressreaktion. Dette har gennem generationer skabt tammere, roligere og mere omgængelige ræve, der er mindre stressede. Sideeffekten af denne ændring i melanocytternes fordeling har været de hvide markering – ikke omvendt.

Som nævnt ovenfor har melanocytterne jo så også effekt på øjne og ører via centralnervesystemet. Derfor ser man ofte også at en depigmentering omkring øjne og ører kan give døve eller blinde katte, f.eks. hos nogle af  de er helt hvide med blå øjne.

Forfatter: Webmaster
Kilde: Oversættelser og sammendrag fra artikler på egerbil.com

One thought on “Er spottede ørkenrotter roligere?

Skriv et svar