Shaw’s Jird

Basis info

Videnskabeligt navn: Meriones Shawi
Orden: Rodentia
Slægt: Myomorpha
Familie: Cricetidae
Oprindelsesland: Algeriet, Egypten, Libyen, Morokko, Tunesien
Gennemsnitsalder: 4-6 år
Kønsmoden: 10-14 uger
Gennemsnitsstørrelse på kuld: 5

Flere Emner

 

 

 

 

Shaw’s jirds (Meriones Shawi) – eller Shaws, som de oftest bare er kendt i Danmark, er en slags storebror til den kendte ørkenrotte, og den ligner da mest af alt også en forstørret ørkenrotte.
Jirds og ørkenrotter tilhører den samme gerbil-familie; Jirds. I England er de blevet så populære et kæledyr at ordet ”Jirds” faktisk altid referere til Shaw’s Jirds.

Jirds er på størrelse med en lille tamrotte, hanner op til omkring 35 cm i længden. Halen er ofte over halvdelen af længden.
Jirds stammer fra tørre område som Nord Afrika og Mellemøsten. Den har været brugt til laboratorieundersøgelser i mange år, men først inden for de sidste 10-15 år er den blevet solgt som kæledyr – og med god grund! Den er nemlig af natur meget venlig og er på mange måder et godt kæledyr.

Jirds har det samme nysgerrige og venlige sind af natur som ørkenrotten, de bider sjældent når de håndteres og den noget større størrelse gør dem til en venligt, let håndterbart kæledyr. Flere lærer at komme når der kaldes og kan trænes til at være renlige, når de er ude på spring i stuen eller på sengen.
Shaws har dog større tænder end ørkenrotten og har ligeså et stort gnavebehov og kan gøre stor skade på ting den kommer i kontakt med ude på frit spring.

Shaws skal holdes i par, hvis man har hanner, da disse er yderst sociale. Men har man hunner skal den gå alene, da hun er meget territorial, så snart hun bliver kønsmoden. Dette gør også avl noget besværligt af Shaws.

Daglige pasning

Dagligt behøver jirds ikke den store pasning.
Der skal tjekkes vand og mad naturligvis og at de er sunde og raske uden tegn på sygdom. Sandbadet skal holdes rent og rigeligt med sand.
Buret skal rengøres efter behov. De er ørkendyr, så ofte kan de gå ret længe på det samme bundstrø, hvis det er af god kvalitet. Sørg for at give dem så støvfrit bundlag som muligt, gerne noget de kan grave i og lave gode tunneler og huler.

Burets indretning

Jirds er forholdsvist store og holdes derfor langt hen af vejen som ørkenrotter, men bare større. Ofte vil akvarier, terrarier og “nagarium” (terrarier og akvarier som fra producentens side er optimeret til gnaverhold) o.l. er klart at foretrække. I disse typer bure kan man på en rigtig god måde se sine jirds og tilbyde dem utroligt gode muligheder for et tykt bundlag, så de kan få gravet nogle gode tunneler.
Buret er bedst at indrette af naturmateriale – primært træ, pap o.l.. jirds gnaver i nærmest ALT og derfor er plastik en rigtig dårlig idé som burindhold, da deres maver er lidt sarte over for plastikstumper. Som bundstrø er det vigtigt at give dem et bundstrø, som er nemt at grave i.
Da de er ørkendyr bruger de meget at sandbade for at holde deres pels ren og fin – derfor er en stor skål med chinchilla sand stående i buret en god idé.

Et tykt bundlag, grene, barkstykker, et par gode gemmesteder, flere niveauer og et godt sandbad med et fint kvalitets sand er essentielt i et jirds, for at give dem så optimale muligheder som muligt.
Når buret rengøres kan man fordel omrokere indretningen i buret, så de blive stimuleret af de nye omgivelser.

Håndtering

Jirds er et hurtigt dyr. De hopper rundt og har sjældent meget tid til at sidde stille længe af gangen, dog er jirds mere tilbøjelige end f.eks. ørkenrotten til at blive meget tam, hvis man håndtererer dem meget.
Når man får jirds hjem kan man efter bare få dage begynde at stikke en hånd ned i buret til dem, som de langsomt vil begynde at komme hen og snuse til – bare et kort sekund og så hoppe væk igen. Efter lidt tid vil man kunne begynde at få dem op i hånden og løfte hånden op af buret med den siddende i hånden. Man må aldrig holde i den yderste totredjedel af halen, men man holde fast helt inde ved roden af halen med en hånd og understøtte hele jirdens krop med den anden – de lærer også hurtigt at sidde i hånden, så man kan gå “trappe” fra hånd til hånd.

Adfærd

Selvom jirden er ørkenrottens storebror, er der nogle store forskelle på dem. Adfærden er en af de punkter, hvor den adskiller sig markant.

Jirds er ikke, som ørkenrotten, et flokdyr!
I naturen lever jirds typisk alene eller i par. Hanner er ofte sociale over for artsfæller og lever gerne sammen med en enkelt anden han. Hunner lever ofte alene, nogle gange med en enkelt han, indtil hun får unger. Når hunnen får unger vil en han blive smidt ud, hvis ikke han er flygtet inden. Hunnen bliver meget beskyttende over for sine unger og vil jage enhver anden jird væk.

I fangenskab kan man i 9 ud af 10 tilfælde holde et par hanner sammen som par og de vil leve sammen resten af livet. Det letteste er klart med to brødre, men to helt unge hanner kan godt sammenføres. Ofte vil der være lidt tumult nu og da. De både leger voldsomt og deres hierarki-kampe kan virke voldsomme uden at være alvorlige.
Hanner som går sammen i par vil have stor glæde af hinanden og vil lege, sove, tumle og spise sammen.

Hunner skal enten gå med en han indtil hun bliver drægtig og så skal de separeres, eller også skal hunnen gå alene. Unge hunner kan nogle gange gå sammen, men når de bliver kønsmodne vil kampene ofte starte og så må de skilles ad.

Graveadfærd
Ligesom deres lillebror ørkenrotten har de en stærk adfærd for at grave. De er i naturen et ørkendyr. De graver lange gange under jorden og kan grave nogle utroligt indviklede tunnelsystemer. Denne adfærd er har de også selvom de er gjort tamme og man bør derfor altid sørge for, at de har mindst 15 cm bundstrø i buret, så de kan grave og få denne naturlige adfærd stimuleret. Mange jirds vil mistrives, hvis ikke de har dybt nok bundlag. I naturen vil de grave en tunnel enten ned i jorden eller ind i en bakke, hvor de vil grave en hule. Ofte har hulen flere tunneller ind og ud.

Forfatter: Pia Brix, Webmaster