Stamtavler

Stamtavler er et redskab som mange opdrættere af alle dyr bruger, for at holde styr på anerne bag sine avlsdyr.
Dette kan være et redskab til at forudse hvilke gener, der spiller ind på ting som farver, sygdomme, arvelig temperament osv..
Samtidig er det også et redskab, som kan være med til at holde styr på graden af indavlen for at undgå en for høj indavlskoefficient.
For ikke-opdrættere kan stamtavlen være en sjov ting at have med, så man kan se hvem forældrene er, ja måske endda helt ud til hvem oldeforældrene er.

Om man stambogsfører i en forening eller laver sine egne stamtavler på unger er ikke det vigtige for ørkenrotterne.
Det vigtige består i, at man som opdrætter bruger stamtavler aktivt i sin avl, for at styre sin avl mod så sunde dyr som muligt – både helbredsmæssigt og når det kommer til temperamentet.
Ved at bruge stamtavlerne aktivt som opdrætter, kan man også i høj grad forudsige hvilke farvemuligheder, der er i en given parring.

 

Her på siden blev der i 2013 lavet et fælles stambogs-register for alle ørkenrotte-arter, da siden her var et samlingspunkt for nogle opdrættere.
Dette register ligger online på en database, så man nemt og hurtigt kan tilgå sine stamtavle.
Denne database blev lukket for nye stamtavler i 2014, da opdrættere enten stoppede eller flyttede deres stamtavler i anden database. 
Vores database er naturligvis stadig tilgængelig for de, som måtte være interesseret i nogle af de første online stamtavler for ørkenrotter i DK.
Der registreres IKKE nye ørkenrotter i denne database.
Hvis der igen vises fra opdrættere, vil vi overveje igen at åbne op for fælles stambogsføring her på siden.

Stamtavle databasen
Klik på billedet for at komme til siden – åbner i nyt vindue/faneblad