Generelt om

Flere Emner

     

Den Store Egyptiske Gerbil (gerbillus pyramidum) er et fremragende hobbydyr, der gør sig i de fleste hjem, da de er nemme at passe og ikke kræver synderligt arbejde for at blive tamme og tillidsfulde, da de fra naturens side er utroligt nysgerrige.

De har en fin sandfarve, der kan variere meget fra de billeder man finder fra google. Da de er ørkendyr, vil de nemlig i naturen have samme nuance som det givne sand de lever i. Dog ser man ofte at dem i fangenskab har en lys beige farve, men hvid bug. Halen er pelsløs og meget lang, og er ligesom ører og poter sart lyserød. Øjnene er store, runde og sorte.

I naturen lever de trods navnet ikke blot i Egypten. De har et vidt omspændende leveområde helt fra Nord Afrika, igennem lande som Mali, Sudan, Israel og selvfølgelig også selve Egypten.

De er nataktive, hvilket vil sige at de står op hen mod aftentid og begiver sig ned i hulerne igen mod daggry. De lever i huler i naturen, og er dygtige gravere. En evne man bør tilgodese i fangeskab, og de kræver derfor et tykt og gravevenligt bundlag.

De lever ofte solitært i naturen, et valg de ofte træffer hvis føden er svær at finde og de må søge vidt omkring. I fangeskab, hvor føde og væske er i massevis, vælger de dog til tider stadigvæk at søge deres eget selskab, og kan derfor være svære at holde i flok. Mine egne erfaringer, og dem jeg har søgt andetsteds vidner om at det er lidt hip som hap med hvordan de tér sig i flok, og at det afhænger meget af de enkelte individer.

Ønsker man derfor at holde dem i flok, bør man sørge for at buret er så rigeligt stort, at de selv kan vælge hvad der passer dem bedst i den givne situation.

Adfærdsmæssigt minder de utroligt meget om de mongolske ørkenrotter, og er nemme at tæmme og er utroligt sjove og fantastiske at iagttage.

Skriv et svar