Fototid, opskrifter og produktanmeldelser….

Download PDF

Nu er sommerferien ved at være forbi, så de sidste par dage har vi brugt noget tid på at få fyldt billedgallerierne op med de billeder, som vi allerede havde liggende i databasen.

Det har betydet at farveoversigten for ørkenrotterne allerede er blevet meget mere spændende og fyldestgørende. Der mangler stadig lidt og nogle af beskrivelserne er oldgamle og skal også opdateres – vi er i fuld gang 🙂
Der er flere billeder og beskrivelser af hver enkelte farve derinde, ved at klikke ind på dem – i hvert fald næsten alle indtil nu.
Vi mangler stadig billeder og beskrivelser af enkelte farver – og hvis du ligger inde med billeder eller beskrivelse af dem, som vi må låne – så vil vi blive meget glade og taknemmelige.

Vi ønsker os ALTID flere billeder her til hjemmesiden – både billeder der viser farve, aftegn og/eller pelstyper, men vi ønsker os især også billeder af voksne og babyer af enhver art, inspiration til burindretning i forskellige slags bure, nuttede og søde billeder, billeder hvor de spiser, sover eller vasker hinanden – ja faktisk alle billeder med en ørkenrotter på uanset art.

Vi er i gang med at lave forskellige gallerier til de forskellige emner, typer osv., så nogle gange kan et billede måske endda bruges flere steder. Målet er at få billeder af næsten hvad som helst tænkeligt med de forskellige arter.

Nu skal det hele ikke gå op i billeder.
Noget af det, vi rigtig godt kunne os, er hvis nogle af I helt almindelige ørkenrotteejere ville være med på at anmelde nogle af de produkter, som I bruger til dagligt.
Foder, bundstrø, snacks, bure, legetøj, forskellige slags sandbade osv. osv. – kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan laves en produktanmeldelse af – så længe det er noget I selv har afprøvet.
Ud over produktanmeldelser vil vi også rigtig have opskrifter ind på noget af det, som man kan lave selv: Legetøj, snacks, foder, hø, huse, huler – igen er det kun jeres fantasi, som sætter grænser.

Målet er, at få siden fyldt op med billeder, viden og ideer fra helt almindelige ørkenrotteejere, så nye interesserede kan blive klogere på helt jordnære emner om ørkenrotterne.
Hjemmesiden her bliver præcis så god, som vi i fællesskab kan gøre den til.

Hvis du har et eller flere billeder, artikler eller andet materiale, som vi må låne herinde – så send til mail@orkenrotte.dk
Alt kommer der ejer/ulåner-navn på, hvis ikke allerede mærket, så ejerskabet ikke kan drages i tvivl senere.

Skriv et svar