Extreme White

Download PDF

Er der mere end et spotting gen?

Dominant spotting, eller Sp som er genkoden, er opdrættet i mange varianter. Som set ovenfor så fås de med helt små mængder hvidt på panden til næsten helt hvide ørkenrotter.
Ud over Sp kendes der ingen dokumenterede spotting gener – indtil nu måske.

I nogle år har de tysktalende opdrættere af ørkenrotter forsøgt sig med, at udvide områderne med hvide markeringer på ørkenrotten.
Det vi kender som variegated med 50% hvidt kalder de for Starkschecken (stærkplettet) og så har fremavlet ørkenrotter med over 80% hvidt, som de kalder Superschecken (superplettet).
De er ikke at sammenligne med Mottled i England, da englændernes Mottled også ligger stor vægt på farvefordelingen af grundfarven også.

De tyske linjer af ørkenrotter med store mængder af hvidt blev udstillet i England som “extreme white” (EW). De EW ørkenrotter havde sin oprindelse fra en schweizisk linje og fra tjekkisk linje. Nu er de også blevet fremavlet i ØStrig og Tyskland. Disse ørkenrotter havde alle mere end 85% hvidt og mange over de 90% hvid. Grundfarven er på disse dyr ekstremt svær at farvebestemme med sikkerhed, og ofte kun med lidt farve på ekstremiteterne som ører og halen.

Da man parrede disse EW ud på ensfarvede ørkenrotter af forskelligt ophav (både fra mange generationers opdræt og andre fra vildtfangne linjer), kom der nogle sært udseende unger i disse kuld.
Ungerne var ikke spottede, men de udviste størrere hvide områder end normalt på ensfarvede dyr – fire helt hvide fødder, nogle med en enkelt hvid plet i enten panden eller nakken lignende dominant spotted, men de manglede alle den hvide halespids. Den enkelte nakkeplet og hvide poter alene på en ørkenrotte er ikke det man normalt ser på spotting genet.
Det blev døbt “White Paws”, da det var det gennemgående træk. Det fremkom på både de “gamle” linjer og de vildtfangne linjer og kom på både A_ og aa linjer.

Hvis to Superschcken – eller en Superschecken og en Whitepaw blev parret sammen, blev der obsereveret unger, som var stort set helt depigmenteret med sorte øjne i F1 generationen. Den smule pigment de nogle gange havde, var ikke noget, som mindede om en typisk Spsp-mønster. I stedet var disse pigmentområder klart afgrænsede og helt tydelige og intens i farven. Ofte sad farven på rumpen af ungerne og de blev derfor kaldt Rumpblacks. Hver eneste af disse Rumpblacks og de Purewhite unger gik bort fra kort inden de åbnede øjnene til afvænningsalder – fra 2 til 4 uger. Kort før de gik bort var de alle oppustede i maven af det der kunne minde om megacolon eller forstoppelse.

De samlede informationer om EW genetikken og det var bemærkelsesværdigt, at uanset hvilke parringer man lavede, kom der kun EW (+80% hvidt) og collared (under 50%hvidt) ud af det (ud over WP og PW ungerne).
Der kom ingen Startschecken (50%-80% hvidt)  – kun collared og EW. Alle forsøg på at reducere mængden af hvidt, når man avlede EW, mislykkedes. Den store mængde hvidt viste sig at være meget dominerende.
Parrede man to Whitepaws sammen, kom der igen disse Purewhite og Rumpblack, som var meget lig de første Rumpblacks. Her var altså ingen påvirkning fra dominant spot at se i denne parring.

Det blev derfor antaget, at Whitepaws kunne være den heterozygote bærer af et ny endnu uidentificeret spotting gen hos ørkenrotten. Modsat Dominant Spotting, så er den homozygote født levende og dør først senere af megacolon. Dette gen synes altså at være semi-lethal, hvor pathologien (megacolon som sideeffekt) opfører sig som hos andre velbeskrevede semi-lethale gener – f.eks. Overo-aftegning hos heste.

Extreme white ørkenrotterne synes at være en kombination af to forskellige spotting mutationer – den længe kendt Dominant spottig (Sp) og så den nye spotting mutation, som stadig ikke er identificeret.
Den sande intensitet af spotting hos opdrætternes EW ørkenrotter kan måske kun blive centreret omkring collared varianterne (afhænger af den aktuelle avl linje, selvfølgelig!).
Men kombineret med den heterozygote nye spotting vil mængden af hvidt stiger dramatisk. Sådanne interaktioner mellem to spotting mutationer er blevet observeret førhos f.eks. musene.

Man har forsøgt at lave dette genotype-oversigt for de forskellige fænotypiske markeringer baseret på testparringer:
(X er det nye – Sp er Spotted som vi kender det)
+/+ spsp normal ikke-spotted
+/+ Spsp Spotted med normalt Sp – mønster, spotted eller pied collared baseret
Sls/+ spsp “Whitepaw”
Sls/+ Spsp Extreme White (EW)
SlsSls spsp “Rumpblack”, Helt hvide kroppe med en kraftig farveplet på rumpen -> lethal
SlsSls Spsp Purewhite -> lethal

Det opfordres til fra alle sider, at man afholder sig fra, at parre EW ind i intakte Sp-spottede linjer. Det frarådes ligeledes at parre to Whitepaws for at undgå de lethale Rumpblacks.

Flere problemer med Extreme White

Extreme White ørkenrotter viser desværre også andre helbredsproblemer. En tredjedel af EW populationen lider af døvhed og har kronisk headtilt. Disse symptomer starter omkring kønsmodenhed på alle påvirkede ørkenrotter. Der er ikke observeret eller dokumenteret at andre sygdomme skulle have givet disse defekter. De mest alvorlige helbredsproblemer er tab af balancen og gentagende cirkulærer bevægelseser (lignende Dancing mouse – neurologisk skade).

Forfatter: Webmaster
Kilde: Oversættelser og sammendrag fra artikler på egerbil.com

Skriv et svar