De første

Så! Tiden nærmer sig nu for at se sig om efter nogle egyptiske gerbiler!

Det første du bør kigge efter er opdrættere i nærheden af dig selv, for jeg anbefaler altid at man kan få et personligt og nært indtryk af det opdræt man køber dyr fra. Dog kan man jo, med de eksotiske arter, være uheldig at opdrætterne ikke just hænger på træerne, og så må man ty til langvarig transport, ofte ved hjælp af flittige, hjælpsomme mennesker der gerne tager en ekstra transportkasse med i toget når de skal langt. Det kan anbefales at finde grupper på fx facebook eller fora, hvor man kan søge transport.

Egyptiske gerbiler kan desværre være svære at finde, men bare siden 2013 ses det at enkelte opdrættere er dukket op på både Sjælland og i Jylland. Den bedste fingerregel du kan gå efter, når du køber et eksotisk kæledyr er, at spørge en masse ind til pasning og pleje, dog med det twist at du selv har undersøgt en masse på nettet. På den måde kan du nemlig hurtigt finde ud af om sælger er oprigtig, og om dyrene har fået korrekt pleje og pasning inden de sælges. Dette kan redde dig fra mange kedelige oplevelser med syge/fejlernærede dyr.

 

Skriv et svar