Velkommen tilbage

Download PDF

Siden her springer i luften igen efter nogle års fravær.

Der er nu et stort stykke arbejde foran os, med at få opbygget en god og pålidelig informationshjemmeside om de ørkenrotte-arter, som vi ser herhjemme i Danmark i kæledyrshandlen.

Det ultimative mål er, at du altid kan få herind og søge svar på dine spørgsmål om enhver ørkenrotteart i handlen.
Det kommer til at tage tid – år – før vi har så omgangsrig en hjemmeside, men admin er målrettet og kommer I løbende forbi hjemmesiden, så vil I også opdagede forandringer.

Ændringer, tilføjelser osv. vil også komme her i nyhedsstrømmen på bloggen, så hvis du er i tvivl om der er sket noget nyt – så bare kig herind.

MANGE – hvis ikke næsten alle – af de gamle sider og indlæg forsvinder i første omgang.
Der er simpelthen sommer-udrydning på programmet.
Siden starter fra bunden og bygges langsomt op igen, side for side og indlæg for indlæg.
Har du gode ideer og forslag til emner eller endda færdige artikler, som kunne være gode at få op – så skriv endelig en mail.

Sommerferien i juli rammer jo os alle, men jeg glæder mig som admin til at gøre status til nytår og se, hvor langt jeg når på det første halve år.

Hvem er “jeg” ?
“Jeg” er opdrætter af ørkenrotter gennem 11 år – mit opdræt hedder Satomi Gerbils, bosiddende i Nordjylland og lidt af en genetik-nørd, især når det kommer til farvegenetik.
Jeg har med hjælp fra den amerikanske forening uddannet mig som den første dommer inden for ørkenrotter og andre ørkenrotte-arter.

Arbejdet her gøres i min fritid, så tingene kommer lidt af gangen, lidt i klumper og med masser af pauser i mellem – dyrene skal jo også fodres og fotograferes 🙂

Hav en dejlig sommer – vi skrives snart ved igen 😉

 

Skriv et svar