Den sunde ørkenrotte
Den sunde ørkenrotte er livlig, aktiv og nysgerrig. Den har blanke, men ikke våde øjne, der er fri pus. Den har en ren, sundt udseende pels, som er blød og blank. Den er ren rundt om næse, øjne og kønsdele/endetarmsåbning. Den sunde ørkenrotte reagerer, når du åbner buret og når du begynder at pusle ved og med buret. Den bevæger sig ubesværet rundt og graver og klatrer nysgerrigt rundt i buret.
Forfatter: Sofie Iversen / Tidl. Vanaheim Gerbils
Hvordan du giver din ørkenrotte medicin:
Det er lettest at tage den i halen, med den hånd du senere vil bruge til at give medicinen med, og løfte ørkenrotten op. Tag godt fat i nakkeskindet med den anden hånd og læg ørkenrotten med maven op af. Så kan du bruge en sprøjte uden nål til at give medicinen. Eller en til at dryppe øjnene med. Når du skal dryppe øjne, vil ørkenrotten sandsynligvis skrige lidt, da det er ret ubehageligt for den. Husk at det er hurtigst gjort hvis du er bestemt, og at du gør det for at hjælpe dyret.
***Tilføjet d. 23/05/07 – Fra Agnete87.
Da lille mand var på Baytrill, fik jeg sprøjte med hjem som jeg enten kunne sprøjte ham med eller ind i en melorm, da han kun skulle have 0,01ml om dagen, og det fungerede fint med melormen, jeg gav ham først en melorm med Baytrill og så smed jeg ham ned i buret igen og gav flere melorme (viol skulle og også have melorme, bare ikke med Baytrill i)…***
Svulster
Ørkenrotter kan få knuder/svulster præcis ligesom mennesker og det er vigtigt at få ørkenrotten i behandling med det samme i tilfælde af en svulst! De får oftest svulster i deres duftkirtel, der sidder midt på maven. Der er en god artikel om svulster hos ørkenrotter på denne side(bemærk, den er på engelsk!): http://www.egerbil.com/neoplasia.html Normal sund duftkirtel kan ses her: http://i8.photobucket.com/albums/a50/li … tGland.jpg
Duftkirtel med svulst kan ses her: http://i8.photobucket.com/albums/a50/li … aconda.jpg og her (bemærk, ørkenrotten har porphyrin på næsen hvilket er et tegn på stress/sygdom): http://i8.photobucket.com/albums/a50/li … conda2.jpg
Porphyrin
En tilstand hvor ørkenrotter “græder” en blodlignende substans. Flåddet kommer fra nogle små kirtler bag ørkenrottens øjne, og er som sådan ufarligt. Det skyldes som regel stress eller sygdom. Billede: http://i8.photobucket.com/albums/a50/li … rfyrin.jpg
Hvis din ørkenrotter får Porphyrin, vær da opmærksom på; tegn på sygdom, tegn på stress og reager herefter!
Link til den engelske artikel: http://www.egerbil.com/tears.html
Luftvejsinfektioner
Som mange andre små gnavere kan ørkenrotten nemt få luftvejsinfektioner, i form af f.eks. snue, besværet vejrtrækning og evt. klikkende lyde ved vejrtrækning. Særligt udsatte er unger og ældre/svagelige dyr, og årsagerne kan være utilstrækkelig ventilation af terrariet, kulde eller mangelfuld rengøring/udskiftning af bundlaget. Et meget støvende bundlag kan irritere ørkenrottens næse og luftveje, og derfor bør f.eks. almindeligt savsmuld ikke benyttes i terrariet (benyt evt. en støvfri variant eller savspåner i stedet, kan fås i dyrehandler).
Skeletblottet hale
Ørkenrotter har en lang leddelt hale, som nemt kan skades og senere visne af, hvis den hænger fast i noget eller holdes i. Vær forsigtig når du løfter ørkenrotten – tag fat helt oppe ved hale-roden og støt med den anden hånd under ørkenrotten.
Tænder
Da ørkenrottens tænder er rodåbne (dvs. vokser livet igennem), kan den, hvis disse ikke slides korrekt og tilstrækkeligt, få forvoksede tænder. Der skal derfor altid være rigeligt med velegnet gnavemateriale (se Aktivering), da det medvirker til at sikre et tilstrækkeligt slid på tænderne. Forvoksede tænder skal behandles hos dyrlægen.
Diarré
Kan udløses af for meget grønt foder og kan i så fald udbedres ved at skære ned på grøntfoder i nogle dage. Kan også være tegn på Tyzzer’s disease.
Tyzzer’s disease
Er en dødelig og smitsom sygdom, hvis symptomer bl.a. er diarré, træthed og appetittab, og kan medføre døden allerede efter et døgns sygdom. Tyzzer’s disease kan behandles med antibiotika, og man skal straks søge dyrlæge, hvis man har mistanke om denne sygdom ud fra ovennævnte symptomer.
Brækket ben
Hvis din ørkenrotte begynder at halte på sit ene ben, er det som regel fordi det er brækket! Der er ikke rigtig andet og gøre end at lade den få ro og fred! Det går som regel over efter en måneds tid. Det sker dog at meget unge ørkenrotter der brækker benet, halter resten af sit liv. BEMÆRK – ved åbent brud skal ørkenrotten til dyrlægen! Denne kan amputere benet og behandle evt. infektion. Ørkenrotten kan få et godt liv på trods af et manglende ben.
Sår og skrammer
Små sår og skrammer bør renses med klorhexidin. Som regel gror det sammen af sig selv,men hvis det bliver større eller der kommer betændelse i skal man gå til dyrelægen!
Rød næse
Hvis din ørkenrotte begynder at få rød næse og klør sig en del på næsen er det oftest fordi den er allergisk over for hø, savsmuld eller hvad du har som bundmateriale. Prøv dig frem med kun at bruge hø! Hvis den røde næse ikke går væk, bør du søge dyrlæge!
Billede: http://i8.photobucket.com/albums/a50/li … 0/mnse.jpg
Pelsen
Hvis en ørkenrotte begynder at miste pels på halen eller andre steder på kroppen, bør du først gå til en dyrlæge så han kan tjekke om den skulle have parasitter i pelsen. Hvis det ikke er tilfældet, er det sandsynligvis fordi den keder sig og napper sin pels af. Prøv at tag den mere ud, og lad den løbe rundt! Giv den evt. nogen nyt legetøj. Hvis du kun har en ørkenrotte, bør du anskaffe dig en kammerat til den!
Våd hale
Ligesom hamstere kan ørkenrotten få en sygdom der kaldes “wet tail” eller våd hale. Et af hovedsymptomerne på denne sydom er diarre, fordi tarmene ikke kan klare at optage nok væske fra foderet. Andre symptomer er våd og pjusket hale, slaphed og tegn på smerter. Sygdommen er meget alvorlig, og uden behandling vil dyret dø! Den er specielt alvorlig for unge dyr. De dør ofte før symptomerne er synlige. Sygdommen er smitsom, så det er vigtig at tage andre ørkenrotter fra!
Kinked Tails (“Knækhaler”)
Det frarådes at avle på ørkenrotter med en såkaldt Kinked Tail, dvs hvor ørkenrotten er født med misdannet hale. Dette kan variere lige fra et knæk på halen til kun en lille halestump. Det frarådes da der kan forekomme sekundære defekter. (Misdannet rygsøjle bl.a.)
En Kink-tail har et knæk uden nogen form for hævelser, se dette billede: http://i179.photobucket.com/albums/w297 … 3220_1.jpg – Knækket kan sidde alle steder på halen.
Halestump ser sådan her ud: http://i73.photobucket.com/albums/i234/ … 95_IMG.jpg
En ørkenrotte med skadet hale kan godt bruges til avl da det ikke er en genetisk defekt. En skadet hale har kun et knæk ofte ledsaget af hævelse og/eller ardannelse, se dette billede: http://img.photobucket.com/albums/v252/ … /rico1.jpg
Svajen pga dårligt syn
Det er helt normalt at ørkenrotter med røde øjne kan have dårligt syn. Dette ser man ved at de svajer på en helt speciel måde – dette gør de for at fokusere bedre. (Det samme gør sig gældende for mus og rotter)
Her er et link til en video med en svajende PEW ørkenrotte: http://s45.photobucket.com/albums/f100/ … gerbil.flv
Headtilt
Headtilt hos ørkenrotter er det samme som ved rotter; det ses ved at dyret holder hovedet på skrå. I svære tilfælde ses det at hovedet hælder meget skævt og bagud. Headtilt er som oftest et symptom på en øre-infektion der hedder Labyrinthitis, men kan også forekomme ved hjerneblødninger. Tilstanden er alvorlig, da det påvirker ørkenrottens balance og fremkalder den særprægede hovedholdning.
Ved mistanke om Headtilt skal man konsultere dyrlægen der kan fastslå om der er tale om Labyrinthitis eller en hjerneblødning. Labyrinthitis kan behandles med f.eks. Baytrill.
Billede af en ørkenrotte med Headtilt kan ses her: http://www.x-dyr.dk/gal/gerbil/gerbil-lg/lg-f-04-04.jpg
Grå stær
Grå stær ses oftest hos ældre dyr, men kan forekomme i alle aldre. Det viser sig ved at øjet får et mælkeagtigt udseende indeni. Det har ikke den store betydning for ørkenrottens liv, da de ikke kun er afhængige af synet men i høj grad også gør brug af andre sanser. Vær opmærksom på at snakke til ørkenrotten inden berøring så den ved du er der, da den ellers vil blive forskrækket. Hvis øjet samtidig ser hævet ud eller har flåd, bør man konsultere dyrlægen for at sikre sig at det ikke er en betændelsestilstand. Billede af grå stær: http://i8.photobucket.com/albums/a50/li … ngrstr.jpg
Kilder:
http://www.egerbil.com/
http://www.x-dyr.dk
http://home25.inet.tele.dk/mums/index.htm
Diverse engelske fora på nettet.
**************************************
Forfatter: Pia Brix
Utøj – lopper og blodmider
Lopper og blodmider er noget det mest irriterende at få inden for dørene. Lopper fra katten, altså kattelopper, lever overraskende godt på andre arter; hund, ræv, pindsvin, fugle, nogle hamsterarter – og ja ørkenrotter.
Blodmider er små blodrøde mider som bider og suger ørkenrottens blod.
Begge dele er noget træls stads at få ind og typisk får man det ind via hø, bundstrø eller træ-tilbehøret. Lopper har det dog også med at finde mellemværter som ejeren, hvis man har klappet en sød hund eller kat, som tilfældigvis havde lopper.
En ting er at de klør og bider, men de lever af ørkenrottens blod. De kan være bærere af rigtig grimme bakterier og i værste fald kan ørkenrotten dø af både infektioner og blodmangel. Derfor skal utøj tages alvorligt og behandles.
Både lopper og miderne kan ligge i dvale i flere måneder i sprækker, revner, hø osv. og bare vente på den helt rette vært at leve på.
Det mest effektive middel til at slå utøjet ihjel med er Frontline Vet. Spray.
Har man ikke utøj, kan man med fordel behandle forebyggende en gang i måneden, især i forår og efterårsperioden, hvor utøjssæsonen er på sit højeste. Flere vælger at give et spray i nakken på unger inden de flytter i nyt hjem – så er de fuldt beskyttet i 4 uger mod utøj.
Har man først fået utøjet inden for dørene er det straks værre! Lopper og blodmider har ca. en livscyklus på 14 dage som æg, 14 dage som larve og så bliver de voksne. Dermed skal man minimum behandle 3 gange med 14 dages mellemrum, hvor man samtidig tømmer og rengør buret totalt. Træ-ting, hø og bundstrø bør fryses i mindst 36 timer ved -18 grader. Så dør larver og voksne. Alt i plastik kan skoldes og/eller vaskes af i desinficerende middel.
Herefter anbefales det at behandle hver måned i mindst 7 måneder, da æg kan ligge i dvale i hjemmets omgivelser. På den måde er man sikker på at bryde cyklussen totalt.
Epilepsi
Epilepsi forekommer hos ørkenrotter i naturen, hvor op mod 20% af alle vilde ørkenrotter har det. Dette har igennem historien gjort ørkenrotten til et meget populært dyr til at forske i denne sygdom, da mennesker også i kan få denne sygdom.
Epilepsi hos ørkenrotter kan variere meget i symptomer og nogle gange opdager man måske slet ikke at den har sygdommen.
De milde anfald er kendetegnet ved, at de kortvarigt fryser fast og bliver lettere ukontaktbar, sitrer med ører og næse, spjætter lidt og hopper så videre, som intet var hændt.
I den anden ende af skalaen krøller den sig sammen, ryster over hele kroppen, slår voldsomt med hale og ben, er ukontaktbar i op til 2 minutter, klaprer tænder (i værste fald, så de knækker) og er tydeligt træt bagefter.
Om epilepsi er arveligt er der ingen som kan sige. Da det er en sygdom som opstår i naturen, mener flere at det ligger naturligt til dem at have denne lidelse.
Det viser sig oftest i en ung alder – helt ned til 5-6 ugers alderen. Mange med kun milde anfald vokser fra det og får ikke anfald efter de er 5-6 mdr. og funger rigtig fint som kæledyr og lever et helt normalt liv.
Hos nogle forsvinder anfaldene aldrig og bliver bare værre og værre og til sidst kan man blive nødt til at aflive den, hvis den ikke længere trives.
Nogle varianter synes hårdere ramt end andre, og det hænger i høj grad sammen med, i hvor mange år man har selekteret på sunde avlsdyr. Jo flere år man har avlet en variant sund, jo mindre er forekomsten af epilepsi. Nye varianter som kun er avlet i få år, har typisk en højere forekomst af epilepsi.
Men det er ingen garanti – som udgangspunkt kan alle ørkenrotter rammes af epilepsi.
Her er tre videoer af epilepsi-anfald af mild til let grad:
Det anbefales naturligvis at man ikke opdrætter på ørkenrotter med epilepsi. Ser man et anfald af epilepsi, bør man som udgangspunkt altid tage den ud af avl. Mest af hensyn til ørkenrotten, da kuld er en stressfaktor, og epilepsianfaldene er oftest udløst af stress.
Epilepsi kan ikke kureres, men som skrevet ovenfor, vokser nogle fra det og får ikke anfald når de bliver voksne.