Shaw’s Avlsvejledning

Download PDF

Hvorfor vil jeg avle?

  1. Fordi jeg vil tjene penge.
    – Glem det. Et jirdopdræt har flere omkostninger end indtægter.
    Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. træ-legetøj, huler osv., masser af bundstrø og dyrlægeregninger. Disse udgifter vil være højere, end det man får for salg af ungerne.
  2. Fordi jeg gerne vil lave flere af en eller flere bestemte farver/aftegninger.
    – Helbred og temperament bør altid prioriteres før farve og aftegning, når det kommer til jirdopdræt.
    Opdrætter man på syge jirds eller med dårligt temperament, kan det give meget store problemer for både ens eget opdræt, men også for køberne, som ikke får et ret godt kæledyr. Dertil kommer jirds kun i en farve, så glem alt om spændende farvekuld.
  3. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre helbred, temperament og levetid på jirds.
    – Det er altid ønskeligt at få flere sunde jirds med et godt stabilt temperament ud som kæledyr.
    Så hvis dette er dit primære avlsmål, er du rigtig godt på vej til at få et godt jirdopdræt.

Har jeg råd til at avle?

Der er udgifter forbundet med jirdopdræt, og dette skal man være forberedt på. Drægtigheden og fødslen kan indebære komplikationer, som kræver dyrlægebesøg – også en lørdag eller søndag aften, hvor det kan blive meget dyrt at komme med sin avlshun, som ikke kan føde selv. Heldigvis er der uhyre sjældent problemer, men man skal være forberedt på, at de kan opstå.
Man skal have både vilje og råd til disse udgifter, hvis man vil have et seriøst jirdopdræt.

Salg af ungerne

En jirdhun kan få helt op til 7 unger pr. kuld, typisk får de 3-5 unger.
Jirdhunnen vil ofte smide hannen ud, hvis ikke han er taget fra inden, og hannen SKAL tages fra, da hun ofte vil forsvare sine unger meget aggressivt og tillader meget sjældent hannen at hjælpe med opfostring af ungerne.

Det ses hvert eneste år, at opdrættere brænder inde med nogle unger, som bare ikke bliver solgt, selvom de sættes til salg på flere sider.

Alle seriøse opdrættere har helt klare regler for hvad man gør og hvad man IKKE gør med ungerne.
Som seriøs opdrætter sørger man naturligvis for at annoncere med så mange oplysende detaljer om kuldet og forældredyrene, som muligt, så man har størst chance for, at alle unger hurtigt finder deres nye hjem efter de er flytteklar.

Nogle opdrættere vælger, ved salg af unger, at give mængderabat på to hanner sammen, for således at opfordre til, at hanungerne kommer ud de nye hjem sammen frem for enkeltvis. Dette kan være en fin tilgang, da hannerne er sociale. Hunner bør dog ikke sælges ud i grupper, da dette med høj sandsynlighed går galt.
DMG anbefaler sine medlemmer og opdrættere at sætte en mindstepris på kr. 50,- pr unge, som en måde at sikre, at dyrene er ønskede og behandles som kæledyr bør behandles.

Valg af avlsdyr

Det anbefales altid, at man har haft jirds i mindst ½-1 år, inden, man begynder at lede efter sine første avlsdyr. Den første tid med jirds giver erfaring med at vurdere temperament og helbred, for bedre at kunne vurdere egnethed som avlsdyr.
Det er derfor vigtigt, at man bruger tiden på at sætte sig ind i helbred og temperament hos jirds og ikke mindst eventuelle arvelige tendenser. Dette skal man gøre, inden man sætter sine første jirdhun og -han sammen til parring.

Naturligvis skal man kun opdrætte på dyr med stærkt helbred og stabilt og godt temperament.

Ofte kan man lære meget ved at sætte sig ind i sine avlsdyrs baggrund, evt. ved hjælp af stamtavlen.
Temperament er i høj grad arveligt hos dyr og jirds er ingen undtagelse og det er derfor vigtigt at have kendskab til avlsdyrenes baggrund.
Nogle sygdomme kan der også være genetisk disposition for hos forældre, bedsteforældre osv., og igen, her kan stamtavlen være et rigtig godt redskab, til at få spurgt ind til og undersøgt den slags. De fleste erfarne opdrættere hjælper gerne nye i gang og deler vigtige helbreds- og temperamentsoplysninger med hinanden og nye opdrættere, så der kun bruges gode avlsdyr.

Valg af jirdhan og -hun

jirdhanner og hunner kan sammenføres allerede i en alder af 5-6 uger, og derfor skal man allerede i en tidlig alder vurdere deres egnethed. De bør dog være mindst 5 uger før de sættes sammen.

Hunner bør ikke sættes til han første gang ældre end 6-8 mdr., og sidste kuld bør fødes inden 1½ år alderen.

Parringen

Parring hos jirds kan opnås på to måder.
Man sætter han og hun sammen som helt unge 5-8 uger gammel og venter på at hunnen bliver klar til kuld. Når hun er parret og bliver drægtig tages hannen fra.

Er de noget forbi ungdyrsalderen, er det bedst at gøre som man også kender det fra syrisk guldhamster. Man lader dem mødes på neutral grund, gerne masser af plads og håber på at hunnen er i brunst. Hunner i brunst har en helt bestemt “stampen”, som man hurtigt lærer at kende.
Når sat sammen og hunnen tillader hannen at være der, vil man ofte opleve parring med det samme. Her kan man skille dem ad, som med hamsterne, men man kan ofte lade hannen overnatte med hunnen i håb om flere parringer, for at øge chancen for unger.

Drægtigheden

Drægtigheden hos jirds varer ca. 21-23 dage. I drægtighedsperioden bør hunnen ikke flyttes unødigt, da flyttestress kan have negative konsekvenser for både fostre og senere de nyfødte unger.  Så når han og hun skilles ad efter parring, bør hunnen altid komme tilbage i sit vante bur.

Hunnen begynder ofte at bygge en god rede og til den er det godt at tilbyde masser af toiletpapir e.l. lignende blødt, ufarligt redemateriale (ALDRIG hamstervat eller alm. vat!).
Nogle er nervøse ved brugen af hø, da det siges at kunne prikke hul på ungernes hud. Andre har aldrig oplevet den slags problemer, når der bruges helt fint blødt hø.

Fødslen

De sidste 12-24 timer op til fødslen bliver hunnen rastløs og bruger tiden på at spise, drikke, sove og bygge videre på reden.
Man opdager oftest først fødslen, når man hører de små unger ligge og “pippe” i reden efter en veloverstået fødsel.
Man bør ikke forstyrre en fødende jird, da det kan stresse dem til at sprede ungerne for meget rundt og i værste fald vil hun slå dem ihjel.
Ofte kan hunnen dog finde på at lave 2 eller 3 reder og have dem “delt op” det første døgns tid, for så at samle dem sammen i en rede. Dette er en forsvarsmekanisme, hvis hun føler sig stresset. I det tilfælde, skal man give hunnen totalt ro og håbe hun falder ned og samler sine unger i en rede hurtigst muligt.
Det kan være en god ide lige kort at tjekke at fødslen er forløbet problemfrit, og efterfølgende er det en god ide, en gang dagligt lige kort at kigge i reden, for at sikre sig, at der ikke ligger døde unger i buret.

Det er altid godt at have en erfaren opdrætter i baghånden til at råde og vejlede ved de første par kuld, hvor man selv er uerfaren. Det giver tryghed og sikkerhed at vide, at hjælpen er lige ved hånden.

Ungernes opvækst

Når ungerne er født, er det meget fristende at begynde at kigge og røre ved ungerne. Det er dog en god idé de første dage, at lade moren selv komme ud af reden og man så kan kigge uden, at det stresser hende. Hun vil typisk være upåvirket af at man kigger en gang dagligt.

Man skal kigge antallet af unger, tjekke køn og at alle har mælk i maven og er uden deformiteter af nogen art.
Nyfødte unger er svære at kønsbestemme for nye opdrættere, men med øvelse kan man rimelig hurtigt se køn på sine unger allerede inden de er en uge gammel.

Den første leveuge skal hun og unger have så meget ro som muligt, og man bør kun tjekke om ungerne er i live en enkelt gang om dagen.

Når ungerne er 1 uge gamle kan man begynde at tage dem ud og sidde med i hænderne, så de vænner sig til ens lugt.

Når ungerne er ca en uge gamle kan de ofte kønsbestemmes forholdsvist let ved at se efter dievorter – kun hun-unger har dievorter. Det er vigtigt at tjekke inden pelsen på maven er groet ud, da det ellers kan være rigtig svært at se kønnet ved hjælp af dievorterne før de er 4-5 uger gamle. De vil allerede nu kunne bevæge sig uden for reden med temmelig stor fart.

Når de er mellem 4 og 5 uger gamle stopper ungerne selv med at die hos moderen. Ved 5 ugers alderen kan ungerne fravænnes. Det er dog bedst at vente til de er 6 uger af hensyn til prægning og socialisering.

Ved 6 uger skal de tages fra og deles i kønsgrupper eller flytte ud i nye hjem.

Under både graviditet og opvækst, kan man med fordel give hunnen frugt, grønt, ekstra proteiner i form at kattetørfoder, babygrød mv. så hun får masser af næring til mælkeproduktionen.

Forfatter: Pia Brix, webmaster