Foder

Download PDF

 

 

 

 

 

 

Grundfoder.
Ørkenrotter kan lide at spise mange ting, men det bedste er at give dem en gnaver blanding, som kan købes i alle dyrehandlere. Af de forskellige gnaver blandinger som man kan give sine ørkenrotter er bl.a. Gerri Gerbil Food, MultiFit, Mr. Johnson’s Hamster & Gerbil mix. Man kan også give dem pelletsfoder, hvis de sorterer meget i foderet – f.eks. LUX gnaverpiller, altromin, Socops eller lignende.

Proteiner.
En ørkenrotte har også brug for at få melorme at spise en gang imellem da de er fyldt med proteiner og dette er især vigtig hvis man har en drægtig ørkenrotte da den vil have brug for dette. Melorme kan man få både som levende og som tørret så er op til den enkelte ejer hvad man vil give sine ørkenrotter.
Man kan også vælge at give ørkenrotterne tørfoder til katte.

Frugt og grønt.
De fleste ørkenrotter elsker også at få frugt og grønt engang imellem. Her kan man vælge at give dem æble, pære, agurk og gulerod, broccoli, blomkål, persille, fuglegræs, ærtebælge eller lignende. Man kan give dem grønt ca hver anden dag og man skal huske at fjerne evt rester så det ikke ligger og rådner i buret.
Ørkenrotter kan også godt lide at få rosiner men dette skal kun gives som en snacks da de ikke er helt sunde og de feder også. De kan også godt lide at få solsikkefrø men de feder også så der skal man også passe på med ikke at give for mange af dem.

Andet:
Man kan også give sine ørkenrotter, eksempelvis: kiks, kogt kartoffel, brød (tørt/ristet), ost (små mængder fordi det feder), hundekiks, kogt æg, hirsekolber (max en om ugen), undulatfoder og jordnødder med skal.

****************************************************************

Forfatter af nedenstående: Sofie Iversern / tidl. Vanaheim Gerbils

Hvad er godt og hvad er skidt at give sin ørkenrotte?
Jeg har fundet denne liste på en engelsk side.

HOT:
Æble
Broccoli
Gulerødder
Blomkål
Agurk
Salat – små mængder, da større mængder kan give leverproblemer.
Persille
Fuglegræs
Kløver
Mælkebøtte
Røllike
Kiks
Kogt kartoffel
Brød – frisk/tørt/ristet
Cornflakes – fedtfattige.
Ost – små mængder pga det feder.
Solbær
Hundekiks
Kogt æg
Melorme
Rosiner
Katte-tørfoder – gode pga proteinerne.
Ærtebælge(de søde som man spiser rå – husk at skyl dem inden dyrene får dem)
Hirsekolber (dog max en kolbe om ugen da det er en fed kornsort)
Undulatfoder (unger har meget glæde af det)
Jordnødder med skal
Tørrede kamille blomster (gives i små mængder til nervøse dyr)
Knopper af æblegrene (lige inden bladene springer ud)

NOT:
Rå kidneybønner
Løg – ødelægger røde blodceller
Skalotteløg – ødelægger røde blodceller
Rå kartoffel
Kartoffeltoppe
Rabarber
Tomatblade
Natskygge – alle slags
Smørblomst/Ranunkel
Klematis
Påskelilje
Skarntyde
Hortensia
Vedbend
Guldregn
Laurbær
Nerie
Rhododendron
Taks
Yucca/palmelilje
Kaninfoder
Slik
Karamel
Avocado – giftigt for hjertet
Følfod – er MEGET giftig – kan forårsage kræft og er giftigt for nyrerne.
Hvidløg – kan være meget farlig i større mængder og frarådes da man ikke kender den fulde effekt på ørkenrotter.
Store melorme (hvis der er unger, da de kan bide sig fast og give små sår)
Citronmelisse (meget syrligt og kan give mavepine)

Liste oversat og lånt fra engelsk ørkenrotteforum.

Skriv et svar