Avlsvejledning

Download PDF

 

Hvorfor vil jeg avle?

  1. Fordi jeg vil tjene penge.
    – Glem det. Et ørkenrotteopdræt har flere omkostninger end indtægter.
    Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. træ-legetøj, huler osv., masser af bundstrø og dyrlægeregninger. Disse udgifter vil være højere, end det man får for salg af ungerne.
  2. Fordi jeg gerne vil lave flere af en eller flere bestemte farver/aftegninger.
    – Helbred og temperament bør altid prioriteres før farve og aftegning, når det kommer til ørkenrotteopdræt.
    Opdrætter man på syge ørkenrotter eller med dårligt temperament, kan det give meget store problemer for både ens eget opdræt, men også for køberne, som ikke får et ret godt kæledyr. Farve og aftegn bør være et sekundært avlsmål.
  3. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre ørkenrotternes helbred, temperament og levetid.
    – Det er altid ønskeligt at få flere sunde ørkenrotter med et godt stabilt temperament ud som kæledyr.
    Så hvis dette er dit primære avlsmål, er du rigtig godt på vej til at få et godt ørkenrotteopdræt.

Har jeg råd til at avle?

Der er udgifter forbundet med ørkenrotteopdræt, og dette skal man være forberedt på. Drægtigheden og fødslen kan indebære komplikationer, som kræver dyrlægebesøg – også en lørdag eller søndag aften, hvor det kan blive meget dyrt at komme med sin avlshun, som ikke kan føde selv. Heldigvis er der uhyre sjældent problemer, men de kan opstå.
Man skal have både vilje og råd til disse udgifter, hvis man vil have et seriøst ørkenrotteopdræt.

Salg af ungerne

En ørkenrottehun kan få helt op til 11 unger pr. kuld, typisk får de 4-7 unger. Hvis hunnen går fast med en han, vil der hurtigt komme mange unger, som skal have et nyt hjem.

Det ses hvert eneste år, at opdrættere brænder inde med nogle unger, som bare ikke bliver solgt, selvom de sættes til salg på flere sider.

Alle seriøse opdrættere har helt klare regler for hvad man gør og hvad man IKKE gør med ungerne.
Som seriøs opdrætter sørger man naturligvis for at annoncere med så mange oplysende detaljer om kuldet og forældredyrene, som muligt, så man har størst chance for, at alle unger hurtigt finder deres nye hjem efter de er flytteklar.

Nogle opdrættere vælger, ved salg af unger, at give mængderabat, for således at opfordre til, at ungerne kommer ud de nye hjem sammen frem for enkeltvis. Dette kan være en fin tilgang, da ørkenrotter er yderst sociale der, som ikke bør gå alene.
DMG anbefaler sine medlemmer og opdrættere at sætte en mindstepris på kr. 50,- pr unge, som en måde at sikre, at dyrene er ønskede og behandles som kæledyr bør behandles.

Valg af avlsdyr

Det anbefales altid, at man har haft ørkenrotter i mindst ½-1 år, inden, man begynder at lede efter sine første avlsdyr. Den første tid med ørkenrotterne giver erfaring med at vurdere temperament og helbred, for bedre at kunne vurdere egnethed som avlsdyr.
Det er derfor vigtigt, at man bruger tiden på at sætte sig ind i helbred og temperament hos ørkenrotter og ikke mindst eventuelle arvelige tendenser og grundlæggende genetik for de farver, man ønsker at arbejde med. Dette skal man gøre, inden man sætter sine første ørkenrottehun og -han sammen til parring.

Naturligvis skal man kun opdrætte på dyr med stærkt helbred og stabilt og godt temperament.

Ofte kan man lære meget ved at sætte sig ind i sine avlsdyrs baggrund, evt. ved hjælp af stamtavlen.
Temperament er i høj grad arveligt hos ørkenrotter og det er derfor vigtigt at have kendskab til avlsdyrenes baggrund.
Nogle sygdomme kan der også være genetisk disposition for hos forældre, bedsteforældre osv., og igen, her kan stamtavlen være et rigtig godt redskab, til at få spurgt ind til og undersøgt den slags.De fleste erfarne opdrættere hjælper gerne nye i gang og deler vigtige helbreds- og temperamentsoplysninger med hinanden og nye opdrættere, så der kun bruges gode avlsdyr.

Valg af ørkenrottehan

Ørkenrottehanner bør være mindst 3 måneder, gerne ældre, før de sættes sammen med en hun.  De første par måneder udvikler hannerne sig rigtig meget, så for at være sikker på helbred og temperament, er det vigtigt, at de er mindst 3 måneder ved første parring.

Han bør ligeledes være oppe på mindst 70-80g, for at sikre at han er i normal vækst og giver en god størrelse videre til ungerne.
Mange hanner taber sig, når de kommer til at gå med en hun pga. hormoner. Derfor tilrådes det altid, at man  bruger hanner, som er godt med  vækstmæssigt og gerne har en god fylde og tyngde, inden han sættes sammen med hunnen.

Hanner bør ikke bruges til mere end 6-8 kuld, både af hensyn til hannens temperamentudvikling. Mange hanner bliver let hormonforstyrret, hvis de sættes sammen med mange forskellige hunner hele tiden.
Dertil bør en han ikke være far til flere kuld af hensyn til gendiversiteten.

Valg af ørkenrottehun

Ørkenrottehunnen bør være mindst 4 måneder og maksimalt 12 måneder ved første parring.
Hun bør i en alder af 3½-4 måneder veje mindst 50-60g, meget gerne mere, inden hun hun får første kuld, eller man bør vente, til hun har opnået en minimumsvægt på 60g.
Hunner udvikler sig meget fysisk og mentalt op til 3½-4 måneder og denne udvikling bør ikke forstyrres med for tidlige kuld.
Efter hunnen er fyldt 12 måneder bør hun ikke parres, medmindre hun har haft tidligere kuld, da det kan give problemer med mælkeproduktionen.
Har hunnen fået kuld inden de 12 måneder, vil hun typisk kunne bruges i avl op i en høj alder. Mange hunners fertilitet falder dog med alderen og flere bliver helt sterile/lader sig ikke parre, når hun ikke længere er i stand til at gennemgå drægtighed og pasning af unger. Dog bør man ikke avle på hunner over 2 år, medmindre der er helt særlige grunde til det.
Hun bør ikke få flere end 6 kuld, da det er meget hårdt for hende fysisk.

Parringen

Nogle par går sammen og parringen kommer så helt af sig selv. Ellers kan man bruge splitbur-metoden, hvor de kan lære hinandens dufte og lyde at kende og derefter kan sættes sammen.

Parringen foregår ofte uden, at vi mennesker ser det.
Hannen kan lugte om hunnen er i brunst og vil jage hende rundt, indtil hun standser og lader ham parre sig i 1-2 sekunder. De vil begge vaske kønsorganerne efter parring og vil typisk parre sig mange gange i løbet af det døgn hunnen er i brunst.

Drægtigheden

Drægtigheden hos ørkenrotter varer ca. 25 dage.  Hunnen kan enten gå alene, med en anden hun eller med hannen under drægtighed og fødsel. Hannen vil hjælpe til med pasning af ungerne, men vil også parre hunnen igen kort efter fødslen. Så ønsker man ikke to kuld lige efter hinanden, skal man sørge for at skille han og hun fra hinanden, når hunnen bliver drægtig. I drægtighedsperioden bør hunnen ikke flyttes unødigt, da flyttestress kan have negative konsekvenser for både fostre og senere de nyfødte unger.  Så skal han og hun skilles ad efter parring, bør det altid være hannen, som flyttes ud af buret og lade hunnen blive i sit vante bur.

Hunnen begynder ofte at bygge en god rede en uges tid før, og her er det godt at tilbyde masser af toiletpapir e.l. lignende blødt, ufarligt redemateriale (ALDRIG hamstervat eller alm. vat!).
Nogle er nervøse ved brugen af hø, da det siges at kunne prikke hul på ungernes hud. Andre har aldrig oplevet den slags problemer, når der bruges helt fint blødt hø.

Fødslen

De sidste 12-24 timer op til fødslen bliver hunnen rastløs og bruger tiden på at spise, drikke, sove og bygge videre på reden i en næsten manisk tilstand. Ofte vil en han eller anden hun i buret blive “smidt ud” af reden, så hunnen får totalt ro omkring sig.
Man opdager først fødslen, når man hører de små unger ligge og “pippe” i reden efter en veloverstået fødsel.
Man bør ikke forstyrre en fødende ørkenrotte, da det kan stresse dem til at sprede ungerne for meget rundt og i værste fald vil hun slå dem ihjel.
Ofte kan hunnen dog finde på at lave 2 eller 3 reder og have dem “delt op” det første døgns tid, for så at samle dem sammen i en rede. Dette er en forsvarsmekanisme, hvis hun føler sig stresset. I det tilfælde, skal man give hunnen totalt ro og håbe hun falder ned og samler sine unger i en rede hurtigst muligt.
Det kan dog være en god ide lige kort at tjekke at fødslen er forløbet problemfrit, og efterfølgende er det en god ide, en gang dagligt lige kort at kigge i reden, for at sikre sig, at der ikke ligger døde unger i buret.

Det er altid godt at have en erfaren opdrætter i baghånden til at råde og vejlede ved de første par kuld, hvor man selv er uerfaren. Det giver tryghed og sikkerhed at vide, at hjælpen er lige ved hånden.

Ungernes opvækst

Når ungerne er født, er det meget fristende at begynde at kigge og røre ved ungerne. Det er dog en god idé de første dage, at lade moren selv komme ud af reden og man så kan kigge uden, at det stresser hende.

Man skal kigge antallet af unger, tjekke køn og at alle har mælk i maven og er uden deformiteter af nogen art.
Nyfødte unger er svære at kønsbestemme for nye opdrættere, men med øvelse kan man rimelig hurtigt se køn på sine unger allerede inden de er en uge gammel.

Den første leveuge skal hun og unger have så meget ro som muligt, og man bør kun tjekke om ungerne er i live en enkelt gang om dagen.

Når ungerne er 1 uge gamle kan man begynde at tage dem ud og sidde med i hænderne, så de vænner sig til ens lugt.

Når ungerne er 8 dage gamle kan de kønsbestemmes forholdsvist let ved at se efter dievorter – kun hun-unger har dievorter. Det er vigtigt at tjekke inden pelsen på maven er groet ud, da det ellers kan være rigtig svært at se kønnet før de er 4-5 uger gamle. De vil allerede nu kunne bevæge sig uden for reden med temmelig stor fart.

Når de er ca. 17 dage gamle åbnes øjnene og ungerne begynder så småt at tage fast føde til sig. I denne alder ser de stadig meget dårlig og er i det man kalder “loppealderen” – de springer og hopper lynhurtigt, så hvis man tager dem op af buret, skal man holde godt fast.

Når de er mellem 4 og 5 uger gamle stopper ungerne selv med at die hos moderen. Ved 5 ugers alderen kan ungerne fravænnes. Det er dog bedst at vente til de er mindst 6-7 uger af hensyn til prægning og socialisering. Hvis ikke mor er drægtig og får nye unger, kan det endda ofte være gavnligt for ungerne, at lade dem gå til de er mindst 8 uger, for at gøre deres sociale prægning så optimal som muligt.

Under både graviditet og opvækst, kan man med fordel give hunnen frugt, grønt, ekstra proteiner i form at kattetørfoder, babygrød mv. så hun får masser af næring til mælkeproduktionen.

Forfatter: Webmaster

Skriv et svar