Generel Genetik

Download PDF

Man kunne godt starte dette genetik afsnit med en lang tale om Kromosomer, DNA, Celledeling og sandsynlighedsregning.
Det kan dog forvirre mere end gavne. Hvis man vil vide mere om det med kromosomer og DNA – så er vi på vej med en artikel eller tre, bare rolig.

Gnaveres farve bestemmes af et eller flere sæt af “genpar”, som koder for farven, pelsen og aftegninger.
Hvert par består af to gener, som koder for en bestemt farveegenskab. Dyret kan have flere forskellige sæt, som hver koder for forskellige farve-egenskaber og sammen bestemmer parret for den endelige farve, som vi kan se på gnaveren.

Når to dyr parrer, og der sker en befrugtning, kopieres dette sæt gener for farven hos forældrene. Der bliver altså to hele sæt, der koder for præcis det samme. I hvert sæt er der to gener.

Alle unger får ET af disse to “kopi-gener” fra begge forældre – så ungen også ender med at have to gener for en given mutation. Dvs. to kopi-genpar “bytter partner” og deles så ud til to unger. Teoretisk set.
Hver farve-mutation er altså TO (2) gener – en fra mor og en fra far.
Et eksempel er farven sort – den har genkoden aa (hos de fleste arter). Det første a får den fra mor og det andet a får den fra far.

Men hvorfor har ungerne så forskellige farver, hvis de alle får den samme kopi af mor og fars farver?
Når der sker en variation i ungernes fænotype skyldes det bl.a. at, der findes både recessive og dominante gener hos flere arter.
Når man snakker om dominante og recessive gener, snakker man om, hvor mange gener, der skal til, for at det ses på fænotypen – den farve vi kan se.
Dominante gener skal der kun et gen til, for at det vises på fænotypen. Recessive gener skal der to til, for at de vises på fænotypen.

Det sker også fordi der er en vis “tilfældighed” i, hvordan generne placerer sig, efter celledelingen.
Når to kopi’er “bytter partner”, så er der to gener at vælge i mellem på hver side – og det er ikke bestemt på forhånd, hvilken de skal bytte plads med. Teoretisk kan man regne ud, hvordan generne placerer sig – det kommer vi til længere nede på siden.

Når to ørkenrotter får unger, får ungen altså en kopi af et af mors to gener og en kopi af et af fars to gener, og hvilket af de to fra hver er tilfældigt – teoretisk set er der 50% chance for hvert gen.
Da der hos ørkenrotter findes rigtig mange gener, er der sandsynlighed for rigtig mange forskellige kombinationer.
Bærer forældrene på rigtig mange recessive gener, vil der teoretisk set komme rigtig mange kombinationer – og dermed rigtig mange forskellige farver.

Teoretisk set burde farverne fordele sig ud fra de statistiske kombinationer.
Dette sker dog sjældent bl.a. fordi der ofte er flere kombinationer end der er unger, og fordi der jo er en hvis tilfældighed i, hvordan generne placerer sig.
Denne tilfældighed er styret af mange ting, f.eks. hvor stærk genet er, om genet hæfter sig på andre gener og mængden af unger ift. mængden af gener. Derfor er der altid en vis “tilfældighed” over fordelingen af farverne i et kuld. Man plejer at sige “at dyr ikke har læst statistik”, og derfor dukker der sjældent alt det op, som teorien siger.

Genotype
Genotype er en betegnelse for hvilke type af gener, som gnaveren har. Man kan opskrive genotypen som en genkode – en række af bogstaver som beskriver genotypen.
Hvis man kender mors og fars fænotype – så kender man faktisk største delen af dens genotype, næsten…
Man kan nemlig være udsat for at den bærer et eller flere recessive gener, som man ikke kender til.
Det kan lade sig gøre fordi:
F.eks. hvis ørkenrotten har fænotypen Agouti – så har den fra naturens side genkoden AA
Men har denne ørkenrotte nu en agouti (AA) og en sort (aa) til forældre – så vil den få et A fra den ene forældre og et a fra den anden – og dermed have genkoden Aa.
Da agouti er en dominant mutation og sort er den recessive mutation af agouti, så ser ørkenrotten stadig agouti ud – selvom den har ét sort gen. Den bærer altså genet for sort i sin genotype, men ser ud som enhver anden agouti af fænotype.
Det betyder, at bliver den parret med en anden ørkenrotte med et a i sin genkode, så kan de lave sorte unger sammen.

Hvordan kan vi regne deres genotype ud og opskriver deres genkode?
Ørkenrotten har rigtig mange forskellige gener for farver, aftegn, øjenfarve og pelstype.
Hver farve har en genkode og kombinationsfarverne har længere koder – hvordan sætter man det sammen?

I følgende beskrivelse er brugt mus som eksempel:

Punkt 1 – Farven / Fænotypen
Når man skal til at udregne ørkenrottens genkode, så skal man først vide, hvad farve den er. Se evt. i farve oversigten om din ørkenrottes farve er der.

Punkt 2 – Genkoden / Genotypen
Når man kender fænotypen kan man skrive den “simple” genkode ud fra, hvad man kan se.
Den mest grundige metode er at sætte sig ned og skrive alle genkoderne op i alfabetisk række følge og så se på om ørkenroten har den muterede eller umuterede variant af genkoden.
Dette vil dog blive en LANG genkode.
Her er den “vilde” / naturlige agouti ørkenrottes genkode:

AA CC DD EE PP rere spsp UwUw

Denne genkode er jo unødvendigt lang! Især fordi den jo netop bare fortæller at ørkenrotten ikke er muteret på nogen af de gener, der ændre på dens fænotype – og at den “bare” er agouti.
Hvis koden skulle ændres til at være en sort ville den blive

aa CC DD EE PP rere spsp Uw

Det er et lidt af et arbejde at skrive, hver eneste gang.
Derfor er man hurtigt gået over til blot at skrive den genkoder, som man kender til er muteret OG som har relevans for for fænotypen.
Så har man nu en ørkenrotte, og alt man ved er, at den er sort – så bliver dens genkode bare: aa
en blue bliver: aa dd osv…
Man fjerner altså de dele af genkoden, som ikke giver relevant viden om musens fænotype.

Punkt 3 – Den mere præcise genotype:
Hvis man er så heldig at kende forældrene på den sorte ørkenrotte, og de for eksemplets skyld er blue og sort – så ved man pludselig at den må bære genet for blue, da blue er en recessive mutation, og genkoden for at bære blue tilføjes så:
aa Dd
Sådan kan man blive ved med at tilføje recessive gener på en ørkenrotte – hvis man ved de er der!
Mange recessive gener kan man se og tilføje, ved at se på forældrenes farver, men andre gener opdager man først, når den får unger.

Punkt 4 – At udregne resultatet af en parring:
Når man parrer to ørkenrotter er det altid spændende at se, hvilke unger der dukker op, og hvilke farver de har.
Når man regner genkoder ud for en parring, sætter man de kendte genkoder ind i punnett square.

Når man udregner genkoderne i punnett square, gælder det om at tage generne i alle de tænkelige kombinationer dyret har.
Jo flere gener den bærer på – jo flere kombinationer.
Man deler gen-parrene for hver farve og sætter dem sammen i alle de forskellige kombinationer, der kan laves.
Når man har delt parrene og lavet kombinationerne for begge forældre – sætter man de enkelte gener sammen i skemaet. Derefter kan man tælle sig frem til hvor mange, der bør komme i en given farve ud af det fulde antal mulige farver.

Lad os tage en del eksempler:

Vi parrer en agouti (AA) hun med en sort(aa) han:
Hunnen har genkoden AA – deles den bliver det til A og A – de sættes op i hver sin kolonne i en tabel (i f.eks. Excel)
Hannen har genkoden aa – når den deles bliver det til a og a – de sættes op i hver sin række i en tabel (i f.eks. Excel)

 
a
a
A
   
A
   

Nu har vi morens mulige kombinationer ned ad – og farens kombinationer hen ad.

Resultat:

 
a
a
A
Aa
Aa
A
Aa
Aa

4 ud af 4  – eller 100% – unger bliver Aa
Dvs. agouti, alle med et gen for sort.

Lad os tage en af disse unger – lad os sige en han – og parre med en hun, som er sort.
Hunnen sætter vi nedad igen med genkoden aa – som deles til a og a
Hannen sættes hen ad igen med genkoden AA – som deles til A og a

 
A
a
a
   
a
   

Resultat:

 
A
a
a
Aa
aa
a
Aa
aa

2 ud af 4 unger – 50% – bliver Aa – agouti, bærer sort
2 ud af 4 unger – 50%  – bliver aa – Sorte

Så længe man kun har et bogstav er det ret simpelt – det bliver enten AA, Aa eller aa, når man kun kigger på A-genet.
Men når man så begynder at lege med flere gener bliver det først sjovt!

Lad os tage hannen fra tidligere, som er Aa – agouti med et gen for sort. Ham parrer vi med en hun, som er diluted agouti – AA dd
Hunnens genkode er AA dd – derved vil der komme to kombinationsmuligheder: A d & A d
Hannens genkode er Aa. For at vi kan sætte dem sammen er vi nødt til at sammenligne de samme genpar.
Hannen er jo ikke Diluted – og dermed er han DD på D-genparret, da den umuterede form af Diluted-genet er DD.
Derfor bliver hans genkode i dette tilfælde Aa DD – og deles i to til:
A D & a BD

Hunnen nedad og hannen hen ad som før:

 
A D
a D
A d
AA Dd
Aa Dd
A d
AA Dd
Aa Dd

2 ud af 4 unger bliver AA Dd – agouti, bærer diluted
2 ud af 4 unger bliver Aa Dd – agouti, bærer diluted og sort

Man kan i princippet blive ved med at tilføje gener til genkoden og på den måde få flere og flere gener og dermed kombinationer at lege med.

VIGTIGT!
Når man regner farverne ud for kommende unger – så husk at lade alle aftegn og pelstyper  ude af “regnskabet”!
Det gør kun regnestykket unødvendigt stort.
Dem laver man separate punnett squares på for sig, da de er uafhængig af farven (som tommelfingerregel).

Når man har lavet regnestykket for farverne, laves regnestykket for aftegn (hvis der er nogle) og til sidst for pelstypen.

*****************************************************************************************************************************

Et tip!
Når du forstår systemet og du måske som mig, synes det er træls at sidde og skrive de samme genkombinationer som

  A a
a    
a    

så husk!
Når to kombinationer nedad er ens eller to hen ad er ens, så slet den ene!
For man kan nemlig lige så godt fjerne den, da der jo ikke er forskel på a og a

  A a
a    

Resultatet er ens! 50% er Aa og 50% er aa i begge udregninger!

Det samme gør sig gældende med

  A D a D
A d AA Dd Aa Dd
A d AA Dd Aa Dd

Der kunne man lige så godt skrive:

  A D a D
A d AA Dd Aa Dd

Da der jo ikke er forskel på de to A d & A d.

Men gør ikke dette medmindre du er sikker på, at du har styr på punnett square systemet!

Forfatter: Webmaster