Når man sammenfører fremmede ørkenrotter anbefales det derfor altid at anvende et såkaldt Splitbur.Splitbur kan f.eks. laves af et akvarium som beskrevet her eller man kan lave den af f.eks. en plastkasse fra Harald Nyborg som her:
Voksne hanner er som regel nemmere at sammenføre end voksne hunner. De voksne hunner er nemlig meget territoriale over for andre ørkenrotter, der ikke er en del af flokken.
Voksne ørkenrotter kan tage helt op til 3-4 måneder at sammenføre, mens nogle forsøg vil mislykkes.
Det BØR aldrig være et problem at sammenføre unge ørkenrotter helt op til 3 måneders alderen på meget kort tid, hvis de er opdrættet efter sociale forældre.
Starten
Til at starte med skal de to ørkenrotter sættes på hver sin side. Omkring hver 4.-8. time skal ørkenrotterne skifte side, altså gerne mindst 3-4 gange om dagen. Ørkenrotters rytme er på ca. 4/4 – altså sover 4 timer, vågen 4 timer. Ved at skifte side 3-4 gange om dage, vil de komme til at sove i hinandens reder og grave i hinandens bundstrø. Ved hjælp af denne “duftudveksling” vil bundstrø og reder komme til at lugte ens til sidst, og ørkenrotterne også.
Ørkenrotter kender især hinanden meget på dufte, så når de dufter ens, vil de være tryg ved hinandens duft.Ved at gå så tæt på hver sin side af nettet vil de også lære hinandens lyde og bevægelser at kende, og de vil blive tryg ved hinanden. De kan snuse til hinanden gennem nettet og holde øje med hinanden uden at komme til skade ved slåskamp.
Tegn på sammenføring
Ofte vil de efter lidt tid begynde at bruge hinandens reder, måske endda flytte rederne op af nettet og sove op af hinanden, for at være tæt. De vil spise uforstyrret ved nettet, selvom den anden nærmer sig på den anden side og de bliver generelt nysgerrige og venlige over hinanden ved kontakt ved nettet.
Jo mindre buret er og jo mindre ting de kan give sig til – jo mere vil de forholde sig til hinanden. Bundstrø og rede vil også hurtigere komme til at lugte af en “fælles duft”, hvis splitburet ikke er for stort.
Hvis den ene eller begge virker stresset, løber væk fra den anden eller gør udfald mod nettet, når den anden står ved nettet, er det for tidligt at sammenføre!
Sammenføring
Hvis de viser de positive tegn over for hinanden, kan man forsøge at tage den ene over til den anden. Man skal huske at have to bøtter at skille dem med (ALDRIG sætte hænder i mellem, da dette kan ende med, at de sætter tænderne i din hånd!).
Ofte vil de forsøge at kravle “under” hinanden for at snuse til hinandens duftkirtel på maven og den der underkaster sig vil gøre meget for at dufte som den dominerende.
De vil ofte løbe lidt rundt efter hinanden, det er helt naturligt, da de jo ikke kender hinanden.
Hvis de går roligt omkring hinanden, så lad dem få en time eller to mere på den ene side af nettet. På den måde kan de kun forholde sig til hinanden og komme til at dufte mest muligt af hinanden.Mange vil nu være fristet til at sætte dem i et rent stort flot bur.
Modstå denne fristelse!
Et “rent” bur vil nemlig lugte fremmed og kan sætte gang i deres territoriale adfærd igen.
Når man gør det nye og større bur klar , fyld da kun lidt nyt rent bundstrø i. Tag bundstrøet fra splitburet og hæld i det store bur, fordel det ud over hele bunden, så det større bur stadig dufter mest af “fælles” duft. Over de næste par dage kan man stille og roligt tilføje bundstrø, så de langsomt får det hele til at dufte ens.
Et totalt burskifte vil blive nødvendigt på et tidspunkt efterfølgende, men til den tid, vil de kende hinanden så godt, at det ikke bliver et problem.
Herunder er lidt video, af en klassisk positiv sammenføring af en ung agouti han ved navn Charlie på ca 10 uger til to voksne hanner.
Sammenføring er gjort uden splitbur, ved at den unge han har gået i et mindre bur i 3 døgn. Derefter er alfaen sat derned i ½ time og efterfølgende den anden voksne han, idet alfaen hurtigt accepterede den lille ny. De går i plastkassen i 3-4 timer, inden de alle tre kommer over i de voksnes bur igen.
Den voksne agouti han Sultan er alfa over den voksne schimmel han Geo. Den unge han fastholder de voksnes snuder med sine poter og tænder. Dette er et klassisk forsøg på at holde afstand og undgå bidskader. De to voksne accepterer denne adfærd, da det er en unge og på mange måder er “ufarlig” for dem.
Sultan er næsten upåvirket af denne adfærd og giver Charlie tid og ro til, at trække sig tilbage selv. Geo bliver lidt lettere nervøs, da han er blevet bidt i næsen tidligere, så derfor afbryder Geo det ofte, hvis ikke enten Charlie selv eller Sultan gør det.
To ungdyr/voksne vil gøre det som en ‘magtkamp’ og tillidstest. Det er en del af at lære hinandens plads i hierarkiet på og forstå hinanden. Hvem trækker sig, hvem holder ved, hvem skaber afstand, hvem kan få det dæmpet ned osv..
Den der trækker sig er ikke altid taberen. Det er nogle gange vinderen faktisk – den får skabt ro hos den anden, til at de kan trække sig væk fra situationen. Det er faktisk typisk den, som føler sig mest presset/’the underdog’, der fastholde og holder afstand. For når de har fat i modpartens snude, så kan den ikke angribe.
Alfaer vil ofte afbryde den slags adfærd mellem to af sine flok-medlemmer, hvis det trækker op til mere ballade, end de selv kan få dæmpet ned.
Kommer man til at lave en høj lyd, mens to nye unge hanner blev sammenført og de stod sådan – kan det resultere i at det aldrig lykkedes, at sammenføre dem.
Hvis de bliver forskrækket og derfor bliver skræmt væk fra hinanden, kan de tro det var den anden, der lavede den lyd = slåskamp. Der er derfor risiko for, at de aldrig rigtigt bliver trygge ved hinanden igen.
Derfor bør man altid observere den adfærd ret meget i sammenføringer. Dog vigtigt at men ikke blander sig, medmindre det bliver til slagsmål.
Så længe de bare holder fast og selv finder ud af, at trække sig – så skal man ikke blande sig.
De følgende videoer er et godt eksempel på uproblematisk sammenførsel af en ung han til en velfungerende gruppe på to voksne hanner, med et klart og sikker hierarki.